Psykoseterapi

Forankring og mening

Mange mennesker med psykose kan beskrive en generel følelse af usikkerhed og uro, og kan føle sig særligt udsat og sårbar blandt andre mennesker. Psykotiske erfaringer omhandler ofte forandrede oplevelser af ens jeg og identitet. For nogen føles dette som en disintegration af selvoplevelsen, hvor de har svært ved at fastholde en basal fornemmelse af sig selv som person. Disse oplevelser forværres ofte af perioder med psykotiske symptomer som hallucinationer eller såkaldte vrangforestillinger, hvor specifikke ideer og tanker kan gøre ens relationer og omgivelser meget vanskelige og smertefulde. Nogle føler sig på afstand eller afkoblet verden omkring dem, andre oplever en smertefuld angst og mistroiskhed rettet mod andre mennesker.
Psykoseterapi

Hjælper det at tale om psykoseoplevelser?

Nogle mennesker med psykose finder det hjælpsomt at tale med en terapeut, der er vant til at lytte til sådanne erfaringer. En som hverken dømmer deres oplevelser, eller bliver beklemt ved indholdet af deres tanker.

Psykoseterapi handler først og fremmest om at hjælpe den enkelte i at finde ro og stabilitet i et ofte kaotisk indre liv. Det er som udgangspunkt en mere støttende terapiform, der sigter mod at opbygge mening snarere end at afdække betydning.

Det er individuelt hvor ofte og hvor længe sådanne forløb strækker sig over. Nogen har behov for den støtte, der opnås ved samtaler flere gange om ugen, f.eks. i perioder med et øget symptompres. Andre kommer én til to gange månedligt, eller efter behov.